2. del af Skyttegravskrig i klasseværelset

Jeg vil dykke en lille smule dybere ned i mit tidligere indlæg omkring Skyttegravskrig i klasseværelset.

For at kunne gøre op med den tendens der er til at holde på viden og ikke være villig til at give den videre vil jeg her beskrive hvad det er for faktorer der spiller ind i den sammenhæng. det handler i stor grad om motivation til vidensdeling og ikke mindst hvad der kan dræbe denne motivation. det er det sidste jeg vil forholde mig til i dette indlæg:

Vidensdeling har nogle barrierer af forskellig art – barrierer som strategisk/didaktisk kan ophæves på den ene eller anden måde ved forskellige motivationsfaktorer.

Umiddelbart er der to faktorer, der spiller ind:

Personrelateret:

Hvis en studerende besidder en bestemt viden, kan der af personlige årsager såsom frygt eller egoisme opstå en barriere for vidensdeling.

Her er opstillet nogle eksempler på personrelaterede barrierer i forhold til ikke at ville give viden og information fra sig:

Hvis en studerende anser sin viden for værende en særligt vigtig faktor for dennes virke socialt i klasselokalet, kan der opstå en følelse af frygt for at dennes position i klassen “hierarki” ændres, hvis der deles ud af denne viden.

Egoisme kan også være en faktor. Et eksempel kunne være, at man antager, at en person på forhånd kender ugens syv Lottotal – ville der så være et incitament for at dele de syv tal med nogen? Dette er lidt sat på spidsen, men det er et eksempel, mange kan forholde sig til. Hvis man har en viden eller information, som man på et senere tidspunkt kan høste personlig anerkendelse, fordelagtighed eller anden gevinst for, har man en tendens til at holde viden tilbage eksempelvis i en eksamenssituation.

Ledelses- og organisationsrelateret:

Ledelsen og organisationen af klassen kan også være en faktor. Eksempelvis hvis der ikke sættes tid af til at fremlægge og sprede den viden den enkelte studerende sidder med eller at der ikke stilles digitale platforme til rådighed for de studerende. Dette kunne være Wiki’s eller spørgsmåls fora.

At facilitere et miljø for gensidig vidensdeling handler i høj grad om, at motivationen for at indgå i de bytteforhold, som vidensdeling i bund og grund er, skal være større end barriererne for ikke at ville indgå i disse udvekslingsforhold.

Hjernens forunderlige ubevidste handlinger

Da jeg satte bloggen op første gang tænkte jeg at jeg skulle have et billede som baggrund der er symbol på min praksis. Jeg er uddannet bygningskonstruktør og er ansat som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen i Odense. Derfor valget af baggrunden.

Jeg eksperimenterede herefter med forskellige baggrundsfarver bag tekst og tekstfarver og fandt frem til noget jeg syntes var pænt at se på og ikke var alt for forstyrrende for læseren samtidig med at der blev lagt fokus, de steder jeg mener er relevant.

Jeg sidder så her bagefter og prøver at reflektere over de valg jeg har truffet, og her bliver jeg faktisk meget forbavset over mine ubevidste valg som jeg troede jeg har truffet uden nogen bagvedliggende "store" tanker. 
Jeg bliver dog ret hurtig klar over at de farver jeg har valgt til tekst og bagrund til teksten er ens med de få farver der er i baggrundsbilledet. 
Men ikke nok med det, og nu bliver det en smule flippet :-), da jeg kigger op fra skærmen hænger dette billede i min stue.

Er den menneskelige hjerne egentlig indrettet til at tage ubevidste valg ud fra de indtryk der kommer ind i ens dagligdag?
Og kan det egentlig være at det kun er mig der har en følelse af tilfredshed når jeg ser disse farver? Heldigvis kan min kone også holde ud at se på det...

Skyttegravskrig i klasseværelset

I min praksis som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen har jeg i dette semester prøvet noget nyt der har givet anledning til mange refleksioner og til tider skubbet til min opfattelse af det at være underviser. og jeg har brugt nogle erfaringer fra MIL uddannelsen direkte i undervisningen.

Semesterret er opbygget af et stort tværfagligt projekt som hele klassen i fællesskab arbejder på. Dette er  anderledes fra tidligere og andre semestre i uddannelsen da klasserne her er delt op i grupper på tre-fire studerende der hver arbejder på en tværfaglig opgave.

Dette setup har givet de studerende (og mig som underviser) rigtig mange udfordringer, og der kan især nævnes en som jeg ikke tænkte over da jeg planlagde semestret.

Skyttegravskrig.

Denne problematik ramte de studerende allerede første dag jeg mødte dem da jeg proklamerede at de skulle arbejde sammen allesammen og at hvis der var nogen der ikke havde intentioner om at samarbejde og vidensdele på tværs af klassen ville de få det rigtig svært i dette semester.

Jeg oplevede dog hurtigt at de studerende havde rigtig svært ved at give deres viden videre til de andre da de tidligere har holdt på deres viden overfor de andre da det vil give dem en fordel i en eksamenssituation. Dette kan henledes til Piaget's teori om Assimilation og Akkomodation.

Hvad skal der så til for at gøre om med denne skyttegravskrig?

En af de tiltag jeg tidligt indførte var at de på skift skulle fremføre et oplæg om de vigtigste emner og problemstillinger de stod overfor. På den måde blev der vidensdelt og de forskellige problemstillinger blev udbredt, men vigtigst af alt, der blev skabt en dialog gennem feedback fra opponenterne (de andre studerende) til fremsætteren.

Jeg fik egentlig ideen på baggrund af vores dialog opgave 1.1 hvor de samme faktorer spiller ind. Dog ikke skyttegravskrigen, da vi på MIL har dialogen i centrum, og vi (forhåbentligt) kommer med en viden om hvor vigtig vidensdeling er for vores læring som studerende på MIL uddannelsen.