torsdag den 25. september 2014

48 timers innovationscamp


Fra den 18. til den 20. september havde jeg fornøjelsen af at have 5 af mine studerende med på et 48 timers lang innovationsprojekt kaldet “48 timer”. Dette er en årlig begivenhed der afholdes af Erhvervsakademiet Lillebælt hvor alle akademiets forskellige uddannelser bliver indbudt til at deltage i dette innovationsprojekt der tager udgangspunkt i en samarbejdspartners konkrete problemstillinger. Disse kan og har været både private og kommunale.
I år gik turen til Nyborg kommune der ville have hjælp til at se på nogle af de udfordringer de som by og kommune står overfor. De områder der blev bedt om at belyse var følgende:

  • Bedre udnyttelse af Nyborgs beliggenhed
  • Skabe sammenhæng mellem slot og by
  • Skabe tydelige indgangsportaler til Nyborg
  • Anvendelse af DSB-området
  • Udvikling af konkrete oplevelsestilbud

Igennem de 48 timer generede de studerende, på tværs af uddannelserne et hav af rigtig gode ideer der alle var konkrete forslag på de opstillede problemstillinger.

Når jeg sidder her bagefter og reflektere over de 48 timer kan jeg ikke lade være med at søge efter teori der understøtter eller belyser dette projekt og dets udformning.

En af de helt store emner der kan tages fat i er at projektet netop er bygget op omkring at de studerende ser på problemstillingerne i et nyt og klart perspektiv, hvor stopklodser som politiske, økonomiske og personlige forhold ikke hindrer den kreative/innovative idegenerering.

Dette kan henledes til Scharmers teori U som Lotte Darsø beskriver i bogen Innovationspædagogik - kunsten at fremelske innovationskompetencer , hvor første niveau meget godt beskriver den stopklods i form af for-forståelse (kopiering af adfærd) der vil være hvis ikke det var udefra-kommende “øjne” der var drivkraften i projekterne. De studerendes perspektiv kan sagtens indplaceres i de nedenstående niveauer og som en sidste bemærkning blev der netop grebet om disse begreber ÅBENT SIND, ÅBENT HJERTE og ÅBEN VILJE i forbindelse med udarbejdelse af projekterne.
Hvis man er nysgerrig og vil se mere om projektet og de innovative forslag kan man klikke på følgende links:

Videotrailer til projektet: https://www.youtube.com/watch?v=3oXpOngldaI

Nyborg kommunes hjemmeside om projektet: http://www.nyborg.dk/Nyheder/2014/September/Projekt-48-timer



Alt materialet er selvfølgelig udarbejdet af de studerende.

søndag den 7. september 2014

Første seminar

Første seminar ved MIL-uddannelsen er overstået og jeg sidder her dagen efter i min sofa derhjemme og prøver at få et overblik over hvad jeg egentlig hår fået ud af seminaret.

Jeg er nok nød til at beskrive hvilken baggrund jeg kommer fra for at det hele giver mening:

Jeg er udannet tømrer, derefter bygningskonstruktør og efter endt uddannelse blev jeg ansat i et arkitekt- og ingeniørfirma. Her fik jeg, igennem en meget adspredende hverdag hvor jeg var indblandet i næsten alle de processer projektering indebærer, et fagligt fundament. Gennem opgaver der bestod i at opkvalificere medarbejdere i firmaet for at kunne opfylde de stadigt voksende krav til IKT i byggeriet, fik jeg lysten til at drive dette videre og efterfølgende fik jeg muligheden for at blive underviser ved Erhvevsakademiet Lillebælt i odense.
Jeg blev ansat i august 2013 til at være en del af underviserteamet omkring 4. semester (2. års studerende). Grunden til dette var og er at 4. semester er med til at give studerende kompetencer indenfor IKT i byggeriet og det er lige netop der min store interesse ligger.

Jeg har derfor ingen pædagogisk baggrund og jeg tror at en af mine første store udfordringer er at få styr på alle læringsteorierne. Eller med Piagets begreb om akkommodation, at tilpasse min forståelse via omstrukturering af skemaer som findes i forvejen. Ja, der må være et eller andet der har sat sig fast. 


Denne blog vil være mine refleksioner over den "rejse" jeg er startet på og som indiskutabelt vil styrke mine kompetencer som underviser på en meget IKT-præget uddannelse.


Lige en lille sjov bemærkning:


Efter den anden dag af seminaret, hvor der bla.a. blev gennemgået de væsentligste læringsteorier og jeg kommer hjem på hotellet overfyldt af indtryk og skal til at gå i seng "snapper" jeg min kollega Toliver med følgende billede fra min toilettaske med efterfølgende tekst:

image.jpeg vises
"Så ved man da at det har sat sig en smule fast ;-)

fredag den 5. september 2014

OM MIG

Jeg hedder Mikkel Toppel, jeg er 28 år, uddannet bygningskonstruktør og blev for et år siden ansat i en adjunktstilling ved Erhvervsakademiet Lillebælt hvor jeg underviser kommende bygningskonstruktører, hovedsageligt 2. Års studerende, der har særligt fokus på digitalisering i byggeriet.

INDHOLD

Indholdet i denne blog vil omhandle faglige elementer fra min masteruddannelse i IKT og læring og derigennem refleksion gennem egen arbejdspraksis.


God læselyst