torsdag den 25. september 2014

48 timers innovationscamp


Fra den 18. til den 20. september havde jeg fornøjelsen af at have 5 af mine studerende med på et 48 timers lang innovationsprojekt kaldet “48 timer”. Dette er en årlig begivenhed der afholdes af Erhvervsakademiet Lillebælt hvor alle akademiets forskellige uddannelser bliver indbudt til at deltage i dette innovationsprojekt der tager udgangspunkt i en samarbejdspartners konkrete problemstillinger. Disse kan og har været både private og kommunale.
I år gik turen til Nyborg kommune der ville have hjælp til at se på nogle af de udfordringer de som by og kommune står overfor. De områder der blev bedt om at belyse var følgende:

  • Bedre udnyttelse af Nyborgs beliggenhed
  • Skabe sammenhæng mellem slot og by
  • Skabe tydelige indgangsportaler til Nyborg
  • Anvendelse af DSB-området
  • Udvikling af konkrete oplevelsestilbud

Igennem de 48 timer generede de studerende, på tværs af uddannelserne et hav af rigtig gode ideer der alle var konkrete forslag på de opstillede problemstillinger.

Når jeg sidder her bagefter og reflektere over de 48 timer kan jeg ikke lade være med at søge efter teori der understøtter eller belyser dette projekt og dets udformning.

En af de helt store emner der kan tages fat i er at projektet netop er bygget op omkring at de studerende ser på problemstillingerne i et nyt og klart perspektiv, hvor stopklodser som politiske, økonomiske og personlige forhold ikke hindrer den kreative/innovative idegenerering.

Dette kan henledes til Scharmers teori U som Lotte Darsø beskriver i bogen Innovationspædagogik - kunsten at fremelske innovationskompetencer , hvor første niveau meget godt beskriver den stopklods i form af for-forståelse (kopiering af adfærd) der vil være hvis ikke det var udefra-kommende “øjne” der var drivkraften i projekterne. De studerendes perspektiv kan sagtens indplaceres i de nedenstående niveauer og som en sidste bemærkning blev der netop grebet om disse begreber ÅBENT SIND, ÅBENT HJERTE og ÅBEN VILJE i forbindelse med udarbejdelse af projekterne.
Hvis man er nysgerrig og vil se mere om projektet og de innovative forslag kan man klikke på følgende links:

Videotrailer til projektet: https://www.youtube.com/watch?v=3oXpOngldaI

Nyborg kommunes hjemmeside om projektet: http://www.nyborg.dk/Nyheder/2014/September/Projekt-48-timer



Alt materialet er selvfølgelig udarbejdet af de studerende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar